Musescore - korleder foran 750 børn
Som korleder keder du dig ikke!
I mine blogindlæg vil jeg, som udgangspunkt, skrive om de spørgsmål, som I har – skrevet og efterspurgt på Facebook. Og, jeg vil oftes tage udgangspunkt i mine egne erfaringer med Musescore.
I dette andet blogindlæg vil jeg svare på, hvordan jeg bruger Musescore i forbindelse med kor og de korarrangementer, der skal laves.
Det gamle Musikteater i Holstebro
Min musikalske baggrund er bl.a. tyve år som folkeskolelærer og musiklærer på i alt tre forskellige folkeskoler i Vestjylland.
Den første folkeskole var jeg på i 16 af de 20 år. Sideløbende med mit job som folkeskolelærer har jeg i ti år spillet guitar i et partyband ved navn Ugler i Mosen.
I samarbejde med en musikkollega arrangerede vi ’Den Fælles Kommunale Musikdag’. Vi besluttede, at vi ville opføre en musical – Brødrene Løvehjerte. Min kollega skulle lave skuespil-delen med háns elever. Mine elever skulle stå for at spille musikken.
Min kollega, Søren, og jeg havde i forbindelse med et andet projekt i forvejen komponeret fire sange til netop Brødrene Løvehjerte.
Korarrangementer med Musescore
Jobbet bestod nu i at komponere yderligere fire sange og lave korarrangementer til alle otte sange.
Vi fik købt indspilningsprogrammet Cubase – og begge brugte vi Musescore til at notere vores idéer. Ovenstående arbejde tog cirka tre måneder.
Partitur
I Musescore lavede vi et partitur, hvor vi noterede alle spillestemmerne til instrumenterne, akkorderne og ikke mindst 2. – og 3. stemmerne til sangene (se screenshot herunder).
Da kompositionsarbejdet helt var færdigt, sendte vi en CD + tekster og nodestemmer ud til musiklærerne i Holstebro Kommune, som havde sagt ja til at deltage i arrangementet.
Og i januar måned, 2015, tog vi imod 750 elever + lærere til en super fed dag med skuespil, sang og musik, fed dag!